Andet‎ > ‎

Brænde

Der er mange myter om forskellige træsorters egnethed som brænde, og dets energitæthed. Jeg vil forsøge at aflive nogen af dem på denne side.

Træsorters egnethed som brænde

  • Alt løvtræ egner sig som brænde, på nær Poppel, Pil, Asp og Hyld, som giver en surt lugtende røg.
  • Nåletræ egner sig som brænde, så længe det afskærmes (afbrændes i brændeovn, eller pejs med gnistfang), da harpiksindholdet forårsager at det "spytter" gnister, når harpiks-lommerne koger.
  • Birketræ antændes let, bl.a. fordi den hvide bark indeholder let antændelige olier.
  • Nåletræ brænder generelt hurtigere end løvtræ, og afgiver derfor mere varme, men i kortere tid. Dette kan dog reguleres i brændeovne, ved at reducere lufttilførslen.
  • Brændet skal være tørt, se artiklen tørring af brænde.

Træsorters energitæthed

  • Alle træsorter har en stort set identisk energitæthed, regnet i forhold til det tørre brændes vægt.
  • Se også artiklen Brænde af gran.

Træsorters vægtfylde, kløvbarhed og egnethed som brænde


 Træsort  Vægtfylde
 (kg/m3 fastmasse)
 Kløvbarhed Kommentarer
 Avnbøg  640  svært  
 Bøg  580  svært  
 Eg  580  let 
 Ask  570  svært  
 Ahorn (Ær)
 540  svært  
 Birk  510  meget svært Let at optænde
 El  430  let 
 Elm  460  meget svært 
 Lind  420  let 
 Lærk  470  let "Spytter" gnister
 Pil 460 let Surt lugtende røg
 Poppel  350  meget let  Surt lugtende røg, "spytter" gnister
 Rødgran  390  meget let  "Spytter" gnister
 Skovfyr  420  let "Spytter" gnister
 Ædelgran  370  meget let  "Spytter" gnister

Vægtfylden er angivet for tørt træ med en relativ restfugtighed på 15%.

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Dette varierer dog en del med årstiden. Om vinteren og det tidlige forår er der mindre vand i træet.

Sammenligning af brændværdier

Brændværdien i 1 kg tørt træ svarer cirka til ½ liter olie. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Rummeter, hvad er det?

Brænde sælges oftest baseret på dets volumen i "rummeter". Men der er forskellige slags rummeter: Skov-rummeter og Kasse-rummeter.

Generelt set fylder brænde mere, jo mindre stykker det er opskåret/kløvet i, og jo mere "sjusket" det er stablet. Det kan altså betale sig for brændesælgere at sælge brænde der er kløvet i små stykker, og "kastet" ned i en beholder.

For en god forklaring på de forskellige begreber og en konvertering mellem rummeter og fastmasse kan læses på Dansk Skovforenings hjemmeside om Opmåling af brænde.
Comments